Refabrikerede dele: samme kvalitet, mindre miljøpåvirkning

Refabrikering af autodele betyder istandsættelse af brugte dele eller komponenter med henblik på at få dem til at fungere så godt eller endnu bedre end nye dele. Refabrikering er en meget omfattende proces, men den har også mange fordele for vores partnere og for miljøet.

For at refabrikere autodele bliver brugte produkter, også kaldet cores, indhentet. Indsamlingen af cores er en kompleks aktivitet. Vi sælger vores refabrikerede enheder med et depositum, som returneres til kunden, hvis de sender os den enhed, de erstatter.

Coren, som vi får i ombytning for en refabrikeret enhed, bliver sendt til ét af vores corelagere i Polen eller Storbritannien, hvor vi har mere end 1 million cores - klar til refabrikering. På vores fabrikker gennemgår coren refabrikeringsprocessen. Denne proces involverer en komplet adskillelse, grundig rengøring, omfattende inspektion af alle dele, renovering og udskiftning, genmontering og testning. 

Refabrikering – en cirkulær økonomi

Refabrikering forlænger produktets levealder ved at bringe et defekt produkt tilbage til samme standard, som det var, da det først blev fremstillet. Produktet gennemgår en proces, der sigter mod at gendanne det meste af materialet – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Sammenlignet med fremstilling af et nyt produkt er refabrikering en langt mildere produktionsproces; refabrikeringsprocessen reducerer i de fleste tilfælde energiforbruget, da det er unødvendigt at smelte og omsmelte metal til nye produkter. Ved refabrikering af vores produkter udledes der i gennemsnit 60% mindre CO2eq, forbruges 42% mindre energi (MJ), og der er 70% lavere tæring på naturens ikkefornybare råstoffer (Sb-eq).*

*Den gennemsnitlige reduktion er beregnet ud fra indeks 100 for hvert nyproduceret produkt uden at tage højde for forskelle i produktionsmængder for produktkategorierne.

Læs mere om vores LCA-resultater her