Turboladeren øger trykket i indsugningen ved at tage energi fra udstødningsgassen, og giver således en bedre fyldning i cylindrene af luft/brændstof, hvilket resulterer i ekstra kraft til motoren.
Vi tilbyder et bredt sortiment af turboladere, som består af mere end 800 forskellige produktnumre og en dækningsgrad på mere end 83% af den europæiske bilpark. Vi udvider konstant vores sortiment ved at tilføje nye produktnumre til vores portefølje. De nye produktnumre bliver løbende gjort tilgængelige her på siden og på TecDoc.
Plug & Play
Vores turboladere leveres med de nødvendige komponenter, så de er klar til montering. I nogle tilfælde er der behov for yderligere information før installation, og i så fald vedlægger vi denne information ved turboladeren.
Test og Kvalitet
Alle vores renoverede turboladere går gennem adskillige specialudviklede kontrolbænke og ender i en testbænk, som simulerer den faktiske drift i motoren. Undervejs gennemgår hver enkelt turbolader mere end 30 kvalitetstests.
Vi har lavet livscyklus-vurderinger på alle 8 produktgrupper for at vurdere deres miljøpåvirkning.
Se resultater